|
| Pas på de »billige« aktier |
Af Bruno Japp ? www.aktieugebrevet.dk
Vi er alle ude efter »billige« aktier. For hvis de er billige, må de jo snart stige. Men hvornår er en aktie billig? Vi gennemgår her de hyppigste snubletråde, når talen normalt handler om »billige« aktier.
Det bedste, man kan ønske sig som privat investor, er at købe en billig aktie. At købe billigt og sælge dyrt er, hvad vi alle drømmer om. Men netop ønsket om at købe en billig aktie åbner desværre for en hel række af fejlmuligheder, som kan komme til at koste mange penge.
Advarsel nr. 1
Vi vil starte med en fejlmulighed, som den absolutte begynder på markedet risikerer at begå. Nemlig at sammenligne kurserne på forskellige aktier og derudfra vurdere, hvilken aktie, som er billigst. De fleste investorer er heldigvis godt klar over, at man ikke kan gøre sådan, men lad os for en sikkerheds skyld slå fast, at en akties kurs isoleret set absolut intet siger om, hvorvidt den er dyr eller billig.
Om en aktie er dyr eller billig, afhænger af selskabets egenkapital og hvordan udsigterne til en kursstigning i aktien er. Og det afhænger igen af, hvordan den aktuelle kurs ligger i forhold til selskabets forventede indtjening de kommende år. En aktie er kun billig, hvis der er en tilstrækkelig sandsynlighed for, at den vil kunne sælges til en højere kurs om et givent antal dage, uger eller måneder, end den kan købes til i dag.
Om aktien koster 1.000 kr. eller 35 øre hænger bl.a. sammen med, hvor mange aktier et selskab har udstedt. Ikke af, hvor meget selskabet eller aktien er værd. Derfor kan aktien til 35 øre godt være »dyrere« end aktien til 1.000 kr.
Man ser faktisk nogle gange, at et selskab helt bevidst sænker kursen på sine aktier ved at øge antallet af udstedte aktier. Det kan f.eks. gøres ved at give den enkelte aktionær to aktier for hver én aktie, han har i forvejen. Det bliver aktionæren ikke pludselig dobbelt så rig af, da kursen øjeblikkelig falder til det halve. Og i stedet for én aktie til kurs 100 ejer han så to aktier til kurs 50.
Dette eksempel illustrerer, hvordan en aktie ikke nødvendigvis er billigere til kurs 50 end til kurs 100. På samme måde kan man ikke sammenligne to aktier i forskellige selskaber og konkludere, at den aktie, som handles til den laveste kurs, også er den billigste.
Advarsel nr. 2
»Køb nu, aktien er billig«, er en udtalelse som man hører, efter at en aktie er faldet et stykke tid. At betragte en aktie som billig, bare fordi den engang har været dyrere, er en katastrofal fejltagelse. Det er måske den værste af alle fejltagelser på aktiemarkedet, da den i værste fald kan koste den private investor hele hans kapital.
Se blot på de børsnoterede selskaber, som i de senere år er gået konkurs. På deres vej nedad blev de principielt billigere og billigere. Lige indtil selskabet bag aktien gik konkurs, og aktien sluttede med at koste nul kr. Så kan det vist ikke blive billigere. Men de aktionærer, som troede, at de købte en billig aktie efter et fald på 50, 70 eller 90 procent, mistede hele deres kapital.
Så lad os slå fast, at en aktie ikke er billig, bare fordi den engang har været mere værd, end den er i dag. Der er som regel en god grund til, at aktien er faldet i værdi. Så uanset, om man anser det for en god grund eller ej, så mener markedet åbenbart, at den er god nok. Og det bør man respektere.
Advarsel nr. 3
En aktie er heller ikke billig, fordi man mener, at selskabet bag aktien har flere værdier - eventuelt skjulte værdier - end et tilsvarende selskab, som handles til en højere kurs.
Hvis markedet kender disse værdier, men alligevel ikke lader det påvirke kursen, så er der sikkert en god grund til det. Man kender måske ikke denne grund, men er nødt til at respektere den. Markedet mener nemlig, at den er god nok til at holde kursen nede.
Og hvis markedet - banker, fonde, investeringsselskaber m.fl. - ikke kender værdierne, hvad taler så objektivt set for, at man selv skulle være i besiddelse af en viden om skjulte værdier, som de professionelle ikke kender?
Eksempelvis var F. Junckers Industrier ikke billig, selv om dette selskabs aktier havde en lavere Kurs/Indre Værdi - aktiens værdi i forhold til selskabets egenkapital - end de fleste andre selskaber. Når et selskab gennem flere år demonstrerer en manglende evne til at forrente den investerede kapital tilfredsstillende, er aktien ikke et attraktivt investeringsobjekt. Og så falder kursen. Det bliver aktien ikke billig af. Prisen tilpasser sig blot virkeligheden.
Advarsel nr. 4
En aktie er heller ikke billig, fordi selskabet bag aktien har et produkt, som desværre ikke får den opmærksomhed, som man selv mener, det fortjener.
Hvis markedet ikke anerkender et produkt i tilstrækkelig grad, så nytter det altså ikke noget, at teknikere i en overstrømmende begejstring for deres eget fagområde tror, at de kolde børsfolk snart bliver lige så begejstret for produktet, som de selv er.
Eksempelvis var EuroCom ikke billig til kurs 120, fordi de dengang var ved at udvikle et meget spændende kommunikationssystem. Så længe der ikke er en vis sikkerhed for, at de nye og spændende produkter også kommer til at give penge i kassen, er der kun tale om drømme og luftkasteller. Og det kan man ikke betale regninger med.
Følg markedet
Vort råd er, at man skal ignorere alle disse udokumenterede påstande om, at en aktie er billig, og i stedet følge markedet. Det vil sige, at man skal placere sine penge i de aktier, som allerede stiger. Ikke i dem, som måske engang vil komme til at stige.
Hvis disse aktier engang begynder at stige, så er der jo ikke noget, som forhindrer, at man hopper med på vognen til den tid. Man går i så fald glip af de første 5-10 procent af en stigning på 20 eller 50 procent eller måske mere, men hellere det end pludselig at sidde med et tab på 30 procent og overveje, hvorfor den »billige« aktie nu desværre er blevet endnu billigere.
Lad være med at forsøge at købe en aktie på bunden, men følg det gamle ordsprog: »Let the Trend be your Friend.« Eller på dansk: Følg med strømmen. Køb de aktier, som stiger, og sælg dem, når de ikke stiger mere. Lyt ikke til børsens Karl Smart med hans »billige« aktier.
Sandsynligheden taler for, at han enten ikke ved, hvad han taler om, eller også er ved at tørre sine dårlige aktier af på andre. Han forsvarer man sig imod ved at lytte til de enkle advarsler, som vi beskrev ovenfor.
Er A.P. Møller en dyr aktie?
Hvordan vurderer man, om en aktie er dyr? Et godt redskab er at kigge på et selskabs regnskabsmæssige nøgletal.
En aktie i A.P. Møller koster knap 50.000 kr.
Men er det en meget »dyr« aktie i forhold til den lille elektronikvirksomhed Topsil, hvis aktier koster 31 øre? Svaret er ikke nødvendigvis ja.
Hvis vi betragter kursen isoleret set, så er man jo ret dum, hvis man betaler 45.000 kr. for en aktie i A.P. Møller, når man kan få en aktie i Topsil for kun 30 øre. Men som beskrevet i den anden artikel kan man ikke sammenligne aktiekurserne direkte.
Hvis vi ser på udviklingen i de to aktier det seneste år - 1. oktober 2003 er indeks 100 - så har A.P. Møller i dag forøget sin kurs, mens kursen på Topsil er reduceret til en tredjedel.
De investorer, som for et år siden betalte et meget stort beløb for den »dyreste« aktie - A.P. Møller - har altså tjent på deres investering. Mens de, som købte den »billigste« aktie, Topsil, må konstatere, at deres aktie er blevet betydeligt »billigere«.
Kig på nøgletallene
Dette illustrerer, at den numeriske værdi af en aktiekurs er helt uinteressant. Det afgørende er, hvad der ligger bag kursen.
En måde at gå bag kursen på, er at kigge på regnskabsmæssige nøgletal og forsøge at finde de undervurderede selskaber. Men her kan man også gå galt i byen. Et af de nøgletal, man ofte anvender i sådan en vurdering, hedder K/IV, som står for Kurs/Indre værdi. Dette tal udtrykker, hvor meget man som investor betaler for en krone af selskabets bogførte værdi, også kaldet egenkapital.
Hvis K/IV er mindre end 1 betaler man altså mindre end én krone for en krones egenkapital. Værdierne kan f.eks. være bygninger, goodwill, tilgodehavender hos kunder m.v. minus selskabets gæld. Umiddelbart skulle man jo mene, at en aktie, som koster mindre end den værdi, aktien repræsenterer, er billig. Men så let er det desværre ikke. Man kan nogle steder se ranglister over »billige« aktier, hvor der netop anvendes nøgletallet K/IV, og den slags lister er meget farlige.
En aktie med en lav K/IV kan godt være billig, men det kan desværre ikke læses ud af nøgletallet alene. Hvis det kunne det, ville alle jo straks skynde sig ud og købe den »billige« aktie, hvorved kursen lynhurtigt ville blive sendt opad.
Den bratte afslutning
Oftest er en K/IV under 1 udtryk for, at selskabet har bogført maskiner og ejendomme højere end hvad der er realistisk, eller at markedet ikke har tillid til selskabets evne til at tjene penge i fremtiden.
Og måske endda manglende tillid til, at selskabet overhovedet kan overleve. Et eksempel på et selskab, som tilsyneladende var billigt på nøgletal, var F. Junkers industrier.
Som det ses i grafikr, fik Junkers-aktien en brat afslutning på karrieren på børsen. Dette er ikke ensbetydende med, at alle aktier med lave nøgletal pr. definition er farlige.
Der kan sagtens ligge gode handler gemt under overfladen. Men for at kunne skille skidt og kanel er man nødt til at foretage et grundigt analysearbejde. Det er altså ikke nok blot at konstatere, at aktien handles til en pris under den indre værdi. Der kan meget vel være en god grund til dette. En grund, som i værste fald ender med konkurs.
|
|
|
|
Copyright © 1995-2008 EuroInvestor.com A/S