|
Af Morten W. Langer ? www.aktieugebrevet.dk
Ved aktieinvestering bør man i bund og grund kun stole på sig selv. Derfor skal man selv gøre sit hjemmearbejde. »Rådgiverne« har ofte mange andre kasketter på og måske selv en interesse i, at netop »den« aktie bliver købt eller solgt af mange. Vi lister fem punkter, man selv bør undersøge.
Der findes to steder, hvor de private investorer typisk henter deres rådgivning: Det ene sted hos bankrådgiveren. Det andet sted er på internettet, hvor der findes offentlige debatter om aktieinvesteringer.
Herhjemme findes den største debat på www.Euroinve-stor.dk. Vi mener, at man skal være meget forsigtig med at stole blindt på den rådgivning eller »de gode råd«, man får begge steder.
I bankens rådgivning ser vi det som et problem, at banken ofte sender sine aktieanalyser og anbefalinger ud til de professionelle og store privatkunder før alle andre. Det er måske naturligt, da banken jo tjener flere penge på at rådgive dem end den lille private investor. Men det betyder også, at den lille investor står sidst i rækken, når der skal deles godbidder ud, og på det tidspunkt har den måske gode anbefaling allerede givet den forventede stigning i aktiekursen.
Bankerne handler også aktier med deres egenbeholdning af aktier, og de forvalter aktier for deres pensionsopsparere og investeringsforeninger. Det gør det vanskeligt at gennemskue, om banken måske har andre interesser vedrørende den pågældende aktie end bare at give en ren anbefaling om aktiens udvikling. Endelig har især de store banker de børsnoterede selskaber som kunder i mange andre sammenhænge, og det kan rejse tvivl om, at banken i en analyse vil være så kritisk, som det måske nogle gange er påkrævet at være.
Ingen erstatning
Skyder banken helt ved siden af i rådgivningen, er der heller ikke erstatning at hente. Et eksempel herpå er I-data, som blev kraftigt anbefalet af en stor banks investeringsrådgivere og som senere endte med at gå konkurs. Banken anbefalede stærkt køb i november 2000 med et kursmål på 1.500 inden udgangen af 2001. Aktien nåede aldrig den lovede kurs, men gik i frit fald og endte med at være værdiløs. Her mente en investor, at når en professionel analyseafdeling i en af landets største banker kunne tage så grueligt fejl, måtte man være forpligtet til at holde kunderne skadesløse. Det mente banken ikke.
Sagen blev indbragt for Pengeinstitutankenævnet, og afgørelsen faldt klart ud til bankens fordel. I afgørelsen står der bl.a.: » ... klageren måtte indse, at indklagedes (bankens, red.) anbefaling beroede på forventninger til selskabets fremtidige indtjening, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren derfor selv måtte bære risikoen ved en beslutning om køb.«
Formuleringen er meget interessant, da alle anbefalinger i sagens natur beror på forventninger til et selskabs fremtidige indtjening. Og eftersom det handler om en fremtidig indtjening, må der nødvendigvis være tale om gætteri i en eller anden form. Gætteri, som kan vise sig at være forkert.
Der kan være specielle - skriftlige - forhold mellem en bankrådgiver og en kunde, som betyder, at kunden i særlige tilfælde kan få dækket et tab. Men med baggrund i overstående formulering fra pengeinstitutankenævnet kan den private investor godt skyde en hvid pind efter at få dækket et tab, som er opstået p.g.a. råd fra en professionel rådgiver.
Budskabet er klart og tydeligt, at aktiehandel er forbundet med risiko, og selv om man søger råd og vejledning hos andre, så ligger risikoen i sidste ende hos investor selv. Han får gevinsten, hvis det går godt, og han bærer selv tabet, hvis det går galt. Derfor er han nødt til at stole på sig selv.
Vores »anbefaling« om brug af bankens rådgivning er, at man skal benytte to eller tre forskellige banker, når man henter gode råd vedrørende sine aktieinvesteringer. Så kan man sammenligne, hvad de siger, og man kan især sammenholde deres argumenter for at netop denne aktie skal stige. Man bør også bede sine bank(er) om løbende at sende skriftligt materiale og måske aktieanalyser på udvalgte selskaber.
Snakker en aktie op
Om de aktiedebatter på internettet, som bliver mere og mere benyttet, vil vi også advare mod at bruge ukritisk. Eksempelvis på Euroinvestor er der mange gode og saglige indlæg, man kan lære af. Men der er samtidig en meget stor andel af indlæg om konkrete aktier, som ikke er argumenteret, og som alene har til formål at »tale« en aktie op eller ned. Typisk er der tale om en investor, som har købt en aktie, og denne aktie falder så eller også stiger den ikke. Herefter kommer forsøget på at tale pænt om aktien på aktiedebatten.
Denne partiske »sminkning« er nogle af de altid anonyme debattører på Euroinvestor meget dygtige til, og der findes da også eksempler på, at en aktie er blevet snakket op i kurs på et utroligt spinkelt grundlag. Og hvad sker der så? Investoren bag den »farvestrålende reklame« skynder sig at sælge sin aktie, hvorefter aktien måske falder markant igen kort tid efter.
Her skal man altså meget grundigt vurdere de argumenter og den analyse, som ligger bag den positive anbefaling. Bedst er det, hvis der ligger en konkret og veldokumenteret oplysning bag anbefalingen. Eksempelvis oplysninger om markedet, konkurrenter eller nye ordrer, som endnu ikke antages at være velkendt i markedet, og hvor der er tale om en helt ny og aktuel begivenhed.
Som privat investor er en afgørende grundregel derfor, at man aldrig må lægge sit økonomiske liv i andres hænder. Man skal selvfølgelig skaffe sig den fornødne viden og information til at kunne træffe sine egne beslutninger. Og det indebærer jo også, at man taler med bankrådgiveren - helst i flere banker - og at man måske henter inspiration på internet.
Men for alt i verden bør man ikke satse opsparingen ukritisk på andres råd, da der ofte er andre kommercielle hensyn bag rådgivningen.
|
|
|
|
Copyright © 1995-2008 EuroInvestor.com A/S